Derfor skal du tage DBU’s B-uddannelse

DBU’s træneruddannelser er en rigtig god mulighed for alle trænere. Ikke nok med at du får papir på at du har en træneruddannelse, så udvikler du også dig selv, samtidig med at du har en oplagt mulighed for at opbygge et godt trænernetværk.

Jeg vil i denne artikel fokusere på 5 grunde til hvorfor du skal tage DBU’s B-uddannelse.

1. Nyt træner-netværk
På DBU B uddannelsen møder du en masse andre trænere, der brænder for præcis det samme som dig – nemlig det at være træner for et fodboldhold. Du lærer lynhurtigt andre trænere at kende, og der er derfor en kæmpe mulighed for at opbygge et godt netværk af andre trænere, som du kan trække erfaringer m.v. ud af.

2. Gode fodbolddiskussioner
Da alle andre på DBU-uddannelserne også brænder for fodbold, giver det anledning til en masse faglige fodbolddiskussioner om alt lige fra hvordan man håndterer andre børns forældre til hvordan man får mest muligt ud af sit træningspas. Lyt, lær, deltag og få en fodbolddiskussion som er guld værd næste gang du har træning, kamp m.v.

 3. Udvikling
Der bør ikke herske tvivl om at udvikling som træner er det vigtigste på DBU’s B-uddannelse. Der er trænere med hold på alle niveauer, og alle har mulighed for at udvikle sig. På uddannelsen gennemgår du et forløb med det formål at DU skal udvikle dig som træner, og der er rig mulighed for det.

4. Løbende feedback fra instruktørerne
Instruktørerne på DBU’s uddannelser er der for DIN skyld. De er der for at dele ud af deres erfaring, gennemgå kursusmaterialet m.v. for at DU bliver en bedre træner. Instruktørernes feedback er derfor en vigtig del af uddannelsen. Den løbende feedback kan være alt fra hvordan du forbedrer dit kropssprog til hvordan du placerer dig bedst under en given øvelse. Tag feedbacken til dig, og vurder selv hvordan du vil bruge den.

Kan du også lide artiklen?

5. Ny inspiration
I løbet af uddannelsen får du en lang række nye indtryk og en masse ny inspiration. Dette kan både være i form af nye øvelser, ny taktik, håndtering af spillere m.v., og det er alt sammen noget du kan tage med dig. Lyt, lær, se og brug det du mener er godt næste gang du skal træne dit hold.

 

Dette er blot 5 grunde til at tage en b-uddannelse, og der kunne nemt skrives flere ting på listen.

Deltag gerne i diskussionen ved at skrive en kommentar herunder.
 

Synes godt om Assistenttræner på facebook!

Del artiklen