Derfor skal du forbedre dit kropssprog!

At være fodboldtræner handler ikke bare om at stå og fortælle hvad dit fodboldhold skal gøre. En stor del af det handler nemlig også om engagement og aktivitet.

Engagement og aktivitet behøver ikke nødvendigvis at betyde at du skal løbe rundt og spille fodbold sammen med dit fodboldhold. Du kan nemlig vise engagement og aktivitet gennem dit kropssprog, og jeg vil i denne artikel derfor give mit bud på hvorfor du skal forbedre dit kropssprog, samt hvordan du kan gøre det.

Derfor skal du forbedre dit kropssprog

Ifølge en amerikansk undersøgelse, udført af den nu pensionerede professor i psykologi Albert Mehrabian, udgør ord kun 7% af vores kommunikation. Resten af kommunikationen udgøres af vores toneleje (38%), mens kropssproget udgør hele 55% af vores kommunikation. Dette vil altså med andre ord sige. Hvis du ikke benytter dit kropssprog i din kommunikation, udelader du altså en af de vigtigste elementer i kommunikationen mellem dig og dit fodboldhold.

En anden grund til at du skal forbedre dit kropssprog, er for at blive mere attraktiv. For at dine spillere vil lytte til dig, skal de have en følelse af at det du siger er fornuftigt og attraktivt. Et mere åbent kropssprog, en bedre kropsstilling m.v. kan altså gøre dig, og det du siger mere attraktivt. Du skal huske på at det ikke er hvad du siger, men hvordan du siger det, der tæller.

En tredje grund er at du med et bedre kropssprog kan udtrykke dine tanker mere effektivt. Du har ved et godt kropssprog lettere ved at skabe kontakt til andre mennesker, og derved også til dit fodboldhold.

Kan du også lide artiklen?

Sådan forbedrer du dit kropssprog!

Jeg vil her give nogle bud på hvordan du kan forbedre dit kropssprog, for derved at stå bedre over for dit fodboldhold.

  1. Undgå lægge armene over kors, eller at krydse dine ben.
    Dette skyldes at arme over kors opfattes som værende defensiv og forsvarende. Sørg derfor for at hold både arme og ben åbne, når du kommunikerer med dit fodboldhold.
  2. Put IKKE hænderne i lommerne
    En fejl mange laver, er at stå med hænderne i lommerne. Står du med hænderne virker du mindre oplagt, og derved mindre attraktiv. Skal du ”slappe af” i hænderne, bør du i stedet for at putte dem i lommen, samle dem over lænden, og derved indtage ”rør-stillingen” (Til de som har været i militæret)
  3. Hold hovedet højt
    Undgå at se ned i jorden når du taler med dit hold. Se rundt på spillerne og få gerne øjenkontakt med holdet. Hvis du ser ned i jorden virker du usikker.
  4. Brug endelig meget plads
    Du skal ikke være bange for at fylde for meget. Bevæg dig gerne rundt, spred arme og ben m.v. På denne måde virker du mere oplagt og engageret.
  5. Brug dine hænder
    Brug dine hænder til at forklare hvad du vil kommunikere ud til dit hold. Brug dem til at beskrive noget, pege på kegler eller i løberetninger osv. Pas dog på at du ikke bruger dem for meget, og lad endelig ikke dine hænder fare rundt. Brug dem med kontrol.
  6. Tag det roligt
    Tag det roligt i hvad du gør – dog uden at det går langsomt. Hvis du går en smule langsommere virker du mere rolig og nede på jorden, og du vil yderligere virke mindre stresset. Du skal dog passe på at det ikke kommer til at gå for langsomt, da dette kan virke uengageret.

Jeg håber denne artikel har givet jer nogle fif til hvordan I kan forbedre jeres kropssprog, eller i hvert fald udnytte det. Har du flere gode råd er du mere end velkommen til at lægge en kommentar.

Synes godt om Assistenttræner på facebook!

Del artiklen