Forebyg fibersprængninger

Fibersprængninger er en af de mest almindelige fodboldskader, og den nemmeste måde at undgå dem på, er simpelthen ved ikke at få dem. Dette skyldes nemlig at fibersprængninger ofte rammer flere gange samme sted. Faktisk fordobles risikoen for at få en ny fibersprængning, hvis du har haft en fibersprængning før.

Men hvordan kan du som fodboldtræner forebygge fibersprængninger hos dine spillere?

Først og fremmest ved at sikre, at de fodboldspillere der allerede har fået en fibersprængning, får tid nok til at restituere. Dette kan tage alt fra et par uger til flere måneder.

Derudover er der følgende råd:

  • Varm grundigt op før træning og kamp
    Opvarmning er en utrolig vigtig faktor. Det er vigtigt at dit hold varmes gradvist op, og gerne strækker de store muskelgrupper ud flere gange under opvarmningen. En god opvarmning tager ca. 20 minutter og indeholder både let løb, udstrækningsøvelser samt hurtigere løb. På gennem måde sikre du at musklerne ikke overbelastes, og du sikrer dig at dit fodboldhold er 100% klar inden kamp eller træning.
  • Begræns antallet af hurtige retningsskift, spurt m.v. hvis spillerne er udmattede i benene
    Har I lige spillet en vigtig kamp søndag eftermiddag, vil det være en god idé at undlade hurtige retningsskift samt fuld sprint i dine fodboldøvelser. Dette skyldes at fibersprængninger opstår oftere når spillerne er trætte og udmattede i benene.
  • Hold specielt baglårene varme – især i vintertiden.
    Jo varmere dine ben og baglårene holder sig, jo mindre risiko er der for at få fibersprængninger. Undgå derfor øvelser hvor spillerne står stille i din fodboldtræning, når det er koldt. Sæt derfor gerne flere øvelser i gang, således at alle fodboldspillerne bliver holdt i gang.
  • Styrk baglårsmusklerne med øvelser
    Få dine fodboldspillere til at styrketræne, og instruer dem i at gøre det rigtigt. Har du ikke forstand styrketræning, er der helt sikkert en anden træner i din klub der har, og denne fodboldtræner vil garanteret gerne hjælpe. Øvelser kan være squads, leg curls m.v. og kan udføres både i fitnesscenter og på trænings-banen.
  • Foreslå ”varmeshorts” til udsatte spillere
    Varmeshorts fungerer ved at spilleren tager dem på under sin kampdragt. De ligner lidt cykelshorts, men har den fordel at de hjælper med at holde lårene varme. På denne måde nedsættes risikoen for fibersprængninger i lårene. Varmeshorts kan købes i stort set alle sportsforretninger.

Har du flere gode råd du synes der mangler?

Så tilføj dem i kommentarfeltet herunder.

Kan du også lide artiklen?

Synes godt om Assistenttræner på facebook!

Del artiklen