Ernærigsmyter hos fodboldspillere

Dette er mit første indlæg herinde, så kom gerne med feedback.

Følgende indlæg er mere eller mindre bare en oversættelse af en artikel fra active.com, men den gav alligevel mig lidt at tænke over mht. hvordan jeg taler om kost og ernæring med mine spillere.

Artiklen active.com nævner 7 myter om ernæring som ofte ses hos fodboldspillere.
Jeg har valgt at skære et par af dem fra, og blot valgt nogle af de ”myter” jeg hører fra mine egne spillere.

Din effektivitet i en kamp påvirkes ikke af hvad du spiser

Jeg har i min tid som træner mødt mange fodboldspillere, som ikke troede at effektiviteten i kampen blev påvirket af ens ernæring, så længe de spiste inden kampen og drak vand.

Løbende undersøgelser fra 1970’erne til nu, viser at fodboldspillere vælger en kost der er omkring 40% kulhydrater, 40% fedt og 20% protein.

Kan du også lide artiklen?

I stort set alle undersøgelser der er lavet om sportslige præstationer, viser at en kost rig på kulhydrater forbedrer udøverens løbeydelse. Jo flere kulhydrater du spiser, jo mere hurtigere og længere løber du i kampene – specielt i den sidste del af kampene. Kosten må dog ikke udelukkende bestå af kulhydrater.

Energidrik / sportsdrikke er kun et marketing produkt

Der er Ingen tvivl om, at vand er velkendt af den aktive del af befolkningen, som tørstslukker under motion.
Lige siden de første energidrikke / sportsdrikke som Gatorade kom, har forskere prøvet at forbedre væske til sportsudøvere.

Timingen, volumen, temperatur og komponenterne i en sportsdrik er konstant blevet undersøgt, for at kunne udvikle bedre drikke.

For eksempel hjælper en drik ikke hvis den forbliver i maven, så koncentrationen af sukker er begrænset.
Den hjælper heller ikke hvis indholdet ikke kommer ud i blodet, så den kræver også en optimal koncentration af salt.

Almindeligt vand har ikke disse fordele. En godt formuleret drik har de rette koncentrationer af sukker, salte og næringsstoffer, hvilket gør det mere effektivt end vand alene.

Det betyder intet hvad fodboldspillere spiser efter kampene

Jeg syntes ofte man ser fodboldspillere der efter en kamp går i cafeteriet for at købe slik og en sodavand, og specielt når vi nærmer os vintersæsonen ser man det specielt til indendørsstævner.

Det smarte hold sikrer at fodboldspillerne har adgang til god mad, der vil begynde at genopfylde musklerne med kulhydrater og protein på netop det tidspunkt musklerne har brug for det.
Musklerne er mest klar til at modtage friske forsyninger af brændstof indenfor den første til to timer.

Kroppen har efter idræt brug for at blive genopfyldt, og dette kan ske ved de rigtige drikke og den rigtige kost.

Jeg er kun træner, hvad spillerne spiser er op til dem.

Som træner vil man gerne have at sine spillere leverer en toppræstation til hver kamp, og dette kræver som tidligere nævnt, at spillerne tænker en smule over hvad de spiser. Men hvem skal vejlede spillerne om hvad de skal spise?

Der er blevet lavet flere undersøgelser om hvor fodboldspillere får deres information om ernæring fra, og top to kilder er holdkammerater og trænere.

Hvis vi antager at flere spillere tror på en eller flere af ovenstående myter, så vil vejledningen til medspillerne være forkert. Dette efterlader ansvaret til os som trænere, at kunne vejlede vores spillere (Med mindre er er ansat en diætist/ernæringsekspert i klubben).

For ungdomstrænere er det ofte forældrene der laver maden til spillerne, hvilket betyder at forældre nu er assistenttræneren når det kommer til mad. Hvis man arbejder med spillere på et højere plan, kan det derfor være en fordel at vejlede forældrene til god kost – specielt inden kampe.

Din krop ved selv hvornår du skal drikke

Denne myte passer hvis man er et æsel eller en hund, men den menneskelige tørstmekanisme er faktisk ikke ret god.
Vi mennesker føler ikke trang til at drikke væske under fysisk aktivitet før vi har mistet meget væske, og dermed er bagud med at få fyldt op igen. En grov regel siger at man falder 10% i præstationsevne for hver procent væske man taber.

Det er derfor vigtigt løbende at drikke væske, for konstant at holde væskebalancen i top.
Drik gerne væske hver 15-20 minut i løbet af træning og kamp, og vær som træner opmærksom på at spillerne har adgang til væske på sidelinjen og i målene.

Det er også enormt vigtigt for spillerne at få væske selvom det er koldt. Kroppen forbrænder stadigvæk væske når det er koldt, og grundet det kolde vejr, føler man ikke tørsten i samme grad som i varmt vejr.

 

Ovenstående var nogle af de punkter, hvor jeg som træner har oplevet at spillerne har haft en anden opfattelse.

Hvis I har andre områder der er vigtige at fokusere på, så må I meget gerne skrive dem i kommentarfeltet, så vi alle kan få gavn af dem i vores træning.

Synes godt om Assistenttræner på facebook!

Del artiklen