Har vi for lidt fokus på løbestil?

Jeg er på nuværende tidspunkt ikke aktiv træner, men har i løbet af de sidste mange år set utallige børne- og ungdomskampe, og ser stadigvæk en hel del kampe. En ting slår mig til stort set hver eneste kamp.

Hvor er der dog mange børn og unge fodboldspillere som løber på en uhensigtsmæssig måde.

Jeg er selv aktiv løber, og har de senere år haft stor fokus på hvordan jeg løb, og hvordan jeg kunne optimere min løbestil. Dette har medført at jeg kunne løbe længere, reducere ømhed og have en højere tophastighed. Dette indlæg er selvfølgelig udelukkende baseret på min subjektive holdning og mine egne observationer, og jeg håber derfor meget at I vil skrive en kommentar hvis I er enig / uenig eller har andre meninger.

Jeg er fuldt klar over at der er kæmpe forskel på f.eks. at være langdistanceløber og så være fodboldspillere. Som fodboldspillere foregår løb i alt fra jogging til max-hastighed i spurt, og det kan derfor måske være sværere at fokusere på løbestil, end hvis man blot joggede.

Ikke desto-mindre er der som nævnt en stor del af fodboldspillere hvis løbeteknik ikke er hensigtsmæssig. Nogle af de primære ”fejl” jeg observerer er bl.a.

  • Forkert kropsholdning
    En stor del af fodboldspillere har en tendens til at læne sig forover eller kigge nedad når de løber. Dette giver en gang i mellem god mening hvis de har bolden i fødderne (Selvom vi selvfølgelig helst ser at de kigger fremad). En forkert kropsholdning forskyder balancepunktet, og belaster kroppen med yderligere kilo.
  • Manglende brug af armene
    Dette er efter min mening en af de helt store syndere. Kroppen hænger sammen, så jo hurtigere du bevæger armene, jo hurtige kan du bevæge benene (sådan ca.). Derudover er det godt at have armene oppe, så man kan holde modstanderen væk.
  • Mange spillere ”ruller” på foden.
    Gennem de sidste år er barfodsløb blevet ekstremt populært, da det får os til at løbe som vi er bygget til. Mange fodboldspillere lander dog stadigvæk på hælen, og dette er en skam. Som fodboldtrænere siger vi altid ”op på tærerne” når de skal modstage bolden, men måske vi også skulle sige det når de løber.

 

Kan du også lide artiklen?

Langt de fleste punkter i dette indlæg ved de fleste trænere, men hvorfor har vi ikke mere fokus på det hos vores spillere? Er det manglende viden i hvordan det skal instrueres, manglende viden om emnet eller er det bare at vores fokus hellere vil være på fodbold, da vi har begrænset tid pr. uge?

Hvis der er interesse for det, vil jeg i løbet af vinteren prøve at skrive nogle artikler om korrekt løbestil hos fodboldspillere, da det uden tvivl kan gavne mange drenge og piger.

Synes godt om Assistenttræner på facebook!

Del artiklen