Hvilken effekt har vores ledelsesstil, på vores spillere?

Ønsker vi at udvikle den hurtige kantspiller, måske den tekniske 360 graders spiller eller afslutteren, som laver 20 – 25 mål på en hel sæson?

Men hvordan gør vi det? Hvordan passer ens egen ledelsesstil ind i dette? Og hvilken ledelsesstil gør man som træner brug af?

De sidste mange år har der været stort fokus på ledelsesstil. Man kan coaches til at finde den stil, man selv føler, er den rigtige for en selv.

Vedr. dette emne har DBU også fokus på, når det kommer til deres træneruddannelser; formålet er, at gøre kursisten bevist om, hvilken stil den enkelte bruger i sin hverdag, samt hvilke konsekvenser det har for ham/hende og dennes omgivelser.

Da jeg først stiftede bekendtskab med dette som ung i erhvervslivet, tog jeg det ikke rigtigt ind. Det var først, da jeg fik mit første cheftræner job, at jeg fik flashback til et foredrag på jobbet, hvor vi snakkede om ledelsesstil og andres opfattelse af mig.

Sidenhen har det inspireret mig til at gå lidt dybere ned i stoffet og se hvordan coaching kan være med til at opnå det, som jeg ønsker for mine spillere.

Kan du også lide artiklen?

I de kredse hvor jeg har færdedes nu og tidligere, er der bred enighed om, at de spillere, der i fremtiden er rift om, er dem med en spidskompetence udover det normale eller den kloge fodboldspiller, hvis fejlprocent i en kamp er relativt lav, hvis der i enkelte kampe overhovedet er en.

Men hvordan er det lige, at vi udvikler disse spillere med udgangspunkt i det hele menneske?

Min opfattelse af det samfund vi lever i i dag, er et samfund hvor de unge mennesker ofte ikke ses som selvstændige mennesker.

Det antages at spilleren i højere og højere grad gemmer sig bag forældre, der dermed tager spillerens kampe, fordi de fejlagtigt antager, at de derved hjælper deres børn ud af ubehagelige situationer, som forældrene vurderer, deres børn ikke selv kunne klare.

Alligevel kan jeg ikke lade være med, at stille det lidt op imod, at vi faktisk har unge mennesker, som selv er i stand til at navigere rundt i det teknologiske helvede, som jeg personligt selv kalder det for, og er langt fremme i skoene når det kommer til teknologien af computerstyret funktioner og komponenter.

Sagt på en anden måde: Ungdommen i dag er ikke dummere end da jeg var ung. De lever bare i en tid, hvor der er væsentligt større fokus på ”mig og mit valg”, end da jeg var ung

”Et eksempel kan være en fodboldtræner, der fortæller sine spillere, hvornår kampen skal spilles i weekenden.

Der er et fast mødetidspunkt og mødested til hjemme- og udebane kampe, så spillerne kun skal vide, hvad tid kampen skal spilles, og så bør alle have fået besked.

Alligevel sidder der 1-2 spillere og er i tvivl og vælger at afbryde træneren og spørge om mødested”

Hvorfor den enkelte spiller er i tvivl, kan der være mange grunde til, men det er her, man som træner, bliver testet i forhold til hvilken ledelsesstil man bruger.

Ligegyldigt hvilken spiller der stiller spørgsmålet, er alle på holdet indforstået med, at der er nogle aftaler, som burde give den enkelte svar. Nogle trænere vælger at svare på spørgsmålet høfligt, andre vælger at give barnet en skideballe, for ikke at hører efter og der er sikkert flere muligheder.

Jeg selv gør brug af spørg en holdkammerat– metoden, da der oftest sidder en del med svaret.

Der er mange eksempler, man kan tage op i løbet af en sæson, men hvordan kan man forvente at udvikle den kloge fodboldspiller, hvis man giver ham alle svarene på hans spørgsmål, uden at man beder ham tænke en tanke eller to?

Sat på spidsen: De spillere som selv er i stand til at planlægge deres hverdag og selv er i stand til at tage vare på sig selv og deres omgivelser, er dem som har de bedste forudsætninger for at blive fodboldspillere senere i livet.

Desværre ses det for mit vedkommende ofte, at en træner som ønsker at udvikle den kloge fodboldspiller, oftest ikke selv beder spilleren om at tænke sig om i visse sammenhænge, men gang på gang giver den enkelte svaret.

Fodbold er en konkurrencesport hvor den svageste ikke er at finde i truppen særlig længe og langt mindre efterhånden som drengen bliver ældre.

For mig er det en svaghed, at mine spillere ikke selv er i stand til at tænke udenfor banen. Personligt selv jeg mener at det for mig er et bevis på at jeg også har fejlet i min ledelsesstil hvis mine spillere ikke føler de er velinformeret.

Vi er alle født med forskellige forudsætninger og vi skal alle have hjælp, når der er behov for det. Men hvordan præger vi dem som trænere til at blive små individer, der selv kan planlægge 4 træningspas, de livsvigtige måltider og drikkelse i en fodboldspillers hverdag, samt styrketræning?

Afslutningsvis kan jeg sige, at min metode med at spørge en holdkammerat reelt set kun virker, hvis der er nogen, der kender svaret. Samt at denne metode på nogen kan virke arrogant, da vi som tidligere nævnt lever i en tid, hvor man skal servicere andre med informationer.

Når jeg fortæller mine bevæggrunde for at gøre dette, er det de færreste som ikke kan se fornuften i det.

Vi skal være villige til at hjælpe vores spillere med at opnå deres mål og deres drømme, men hvordan vi hjælper dem er en større og oftest mere krævende udfordring.

Glædelig jul og godt nytår

Synes godt om Assistenttræner på facebook!

Del artiklen