6v6 med 1v1 situationer

Vi vil alle sammen gerne forbedre 1v1 situationerne hos vores fodboldspillere, og der bliver stadigvæk lagt mere og mere fokus på hurtige omstillinger både offensivt, men også defensivt, hvor et højt og hurtigt genpres kan være utroligt effektivt.

I følgende øvelse arbejder vi med et frit spil (6v6), men går som træner ind og skaber 1v1 situationer, hvor de enkelte spillere skal agere hurtigt og korrekt.

Opsætning af bane:

  • Lav en tilpas stor bane (evt. 30×20) med et mål i hver ende
  • Stil et mindre mål (2-mands) i hvert af de fire hjørner, så det peger skråt ind mod banen. (Min app har ikke små mål, hvorfor jeg har brugt kegler)
  • Placer fire bolde bag baglinjen, som vist på tegningen.
  • Del spillerne ind i 5v5 / 6v6 med en målmand på hvert hold
  • Giv spillerne på hvert hold et tal fra 1-6

fodboldovelse-6v6-1v1Instruktioner:

  • Der spilles helt normalt 6 mod 6 i firkanten, hvor alle spillere må bevæge sig rundt på hele træningsbanen.
  • På et tidspunkt råber træneren en farve og et nummer. F.eks. BLÅ nr. 4.
  • Når der er råbt en farve og et nummer, skal denne spiller hurtigst mulige løbe hen til en af de fire bolde bag baglinjen, og derefter hurtigst muligt score i målet i den anden ende (samme side).
  • Samme nummer fra modsatte hold, skal hurtigst muligt forsøge at erobre bolden, og afværge at der scores på det lille mål.
  • Når der er scoret eller forsvaret, deltager begge spillere igen i 6v6 spillet.

Fokuspunkter:

  • Den offensive spiller skal hurtigt orientere sig for at finde nærmeste bold, og så bevæge sig derhen
  • Den defensive spiller skal hurtigst muligt orientere sig efter den offensive spiller, og derefter etablere et pres.
  • Spillerne kan kunne fokusere på 1v1, da de udgår af det andet spil.
  • Forsvarsspilleren skal etablere et korrekt pres
  • Angrebsspilleren skal være udfordrende i 1v1.

I situationen herunder, råbes der f.eks. BLÅ NR. 2

Kan du også lide artiklen?

image

 

 

Synes godt om Assistenttræner på facebook!

Del artiklen