Korrekt løbeteknik del 1: Kropsholdning

For et stykke tid siden skrev jeg indlægget ”har vi for lidt fokus på løbestil”, og fik kun rigtig positive tilbagemeldinger. Derfor vil jeg skrive en række indlæg om korrekt løbeteknik hos fodboldspillere, som jeg håber kan gavne jer alle i jeres daglige omgang med fodboldspillere.

Der er enorm forskel på at være fodboldspiller, og så at være langdistanceløber eller kortdistanceløber. Som f.eks. langdistanceløber stræber du efter at holde et konstant tempo over en længere strækning, og har derfor nemmere ved at tilpasse dig til præcis den løbestil.

Som fodboldspiller er det meget anderledes. I løbet af en fodboldkamp rammer du alt fra gang, let løb og sprint i max-fart over kortere eller længere distancer, og både med og uden bold. Dette gør at en fodboldspiller skal kunne tilvende sig korrekt løbeteknik i flere forskellige løbe-faser end bare en enkelt, og yderligere også skal kunne kontrollere bolden.

I dette afsnit vil jeg skrive lidt om korrekt kropsholdning under gang, jog og løb (ikke sprint- og max-fart. Det kommer senere).

Fodboldkampe afgøres sommetider på baggrund af at det ene hold har en bedre løbeøkonomi end det andet. De bliver med andre ord mindre trætte af deres løbearbejde, fordi de har en bedre løbeteknik, er stærkere og/eller har bedre kondition.

For at give jeres spillere de bedst mulige forudsætninger under deres løb, kan I derfor med fordel have fokus på følgende:

Kan du også lide artiklen?

  • God og stabil vejrtrækning
    Spillerne skal have en god og stabil vejrtrækning under deres løb. Vend dem eventuelt til at trække vejret ind gennem næsen, og puste ud gennem munden. Dette kan medføre til at spillernes puls falder, og at de derfor styrker deres løbeøkonomi.
  • Rank og stabil kropsholdning
    En rank kropsholdning under gang / løb vil sikre at spillerne kan trække vejret dybt, og derved sænke pulsen og give musklerne massere af ilt. Fokuser på at spillerne har brystet skudt en smule fremad, og at skuldrene er tilbage. Dette gør også automatisk at spillerne vil se fremad, i stedet for nedad.
  • Løb med let overbalance
    En let overbalance fremad sikrer den optimale løbestil, og giver de bedste muligheder for korrekt brug af musklerne. Knæet på det forreste ben (det der lander i jorden), skal være parallelt med foden. Tager man for lange skridt, har foden en tildens til at lande foran knæet, hvilket vil bremse løbet.
  • Land på midtfod / forfod
    Spillere der lander på hælen og ruller hen over foden, sender stød direkte op gennem knæ og hofte. Fokuser på at de lander på midtfod / forfod. Langt de fleste fodboldspillere vil automatisk gøre dette, da fodboldstøvler er tynde, og derved ikke har absorbering til at lande på hælen (som f.eks. løbesko).
  • Brug armene
    Armene skal have en vinkel på ca.90 grader og pege i den retning spilleren løber (fremad). Dette giver bedre muligheder for afsæt med benene.

Hvordan træner man så ovenstående?
Jeg har absolut størst erfaring med blot at have fokus på det løbende. Ser jeg en spiller der løber forkert, hiver jeg spilleren til side og kort forklarer hvad der kan / skal ændres, og lader spilleren have fokus på dette i f.eks. en bestemt løbefase.

Indlæg evt. små pauser i spillet, hvor spiller går / lunter og har rank ryk, lander på midt/forfoden og trækker vejret ind gennem næsen.

Et alternativ jeg har haft succes med, er også at tage fodboldspillerne ud i små grupper af 3-5, og træne løbeteknik. Opspil to kegler de løber i mellem, og ret løbende på dem. Hurtigt finder de fleste spillere ud af, at de bliver mindre forpustet ved at have en bedre løbeteknik.

Jeg vil i næste indlæg skrive lidt om hvordan man med korrekt løbeteknik kan forbedre sin sprint.

Synes godt om Assistenttræner på facebook!

Del artiklen