Skal hovedstød være forbudt i børnefodbold?

Dette er muligvis den mest kontroversielle overskrift du kommer til at læse i dag, og jeg glæder mig til at se reaktionerne på baggrund af dette indlæg.
I gennem den senere tid er der kommet mere og mere fokus på hovedskader i fodbold, da læger m.v. har fundet ud af at det ikke er specielt sundt at rende rundt og spille fodbold med en hjernerystelse.
Dette skyldes bl.a. VM hvor Alvaro Pereira fra uruguay nægtede at lade sig udskifte efter at have ligget bevidstløs på banen som følge af et knæ i hovedet, og senere i turneringen Christoph Kramer fra Tyskland, der ikke kunne huske at han stod i VM finalen efter en hovedskade.
Jeg faldt over et debatindlæg på New York Times der går under titlen: Ban Heading in Youth Soccer.
I debatindlægget argumenteres der for at hovedstød i børnefodbold ikke burde være tilladt, da det på den lange bane kan give børnene mindre eller større skader i hjernen.

Der argumenteres ud fra disse fire punkter:

  1. De fleste børn er ikke stærke eller koordineret nok til at heade til bolden korrekt.
  2. At heade til bolden forkert øger risikoen for hovedskader
  3. At fjerne hovedstød ødelægger ikke fodbolden, tvært imod. Det styrker spillet langs jorden, da spillerne nu ikke kan arbejde med hovedstød, og derved lære børn at kontrollere bolden med bryst, lår, fødder m.v.
  4. De Akkumulerede virkninger af at banke hovedet ind i en ”ikke-blød” genstand hundredevis af gange, starter i en tidlig alder.

Med andre ord:
Hovedet hos børn er ikke stærkt nok til at heade til en fodbold, hvorfor det at heade til en bold, kan medvirke til hjerneskader hos børnene.
Efter VM og Nicolai Boilesens hjernerystelse i parken mod Portugal, kom der fra de danske spillere også fokus på emnet.
Bl.a. med følgende citat fra en artikel på Politiken.

»Folk kan have følger i halve og hele år efter at have slået hovedet. Men jeg hører, at der er en opfattelse af, at hjernerystelser bare er noget, der ikke tager så lang tid og ikke er så alvorligt. Det forholder sig ofte modsat. Det kan have uoverskuelige konsekvenser for en persons evne til at studere, passe sit arbejde, være social, pleje sin familie«, siger Henriette K. Henriksen, fysioterapeut ved Center for Hjerneskade.

Det kan du læse mere om her:
Politiken – Forbund ønsker regler for hovedskader

Jeg indrømmer gerne blankt at jeg selv tidligere har sat børn til at træne hovedstød, og at det først er efter jeg fandt artiklen at det slog mig, at det måske ikke var så sundt for børn.

Kan du også lide artiklen?

Hvor står I i debatten? Giv meget gerne jeres mening.

Synes godt om Assistenttræner på facebook!

Del artiklen