Spillerudvikling fra U5-U10

 

Spillerudvikling Individuelt

”Hvornår lærer de egentligt at spille rigtigt fodbold?”

Et spørgsmål som jeg fik da jeg startede med at træne børn fra 4 årsalderen. Dengang havde jeg ikke svaret, men jeg synes jeg er kommet nærmere svaret. Det kommer an på, hvor meget barnet træner, og hvordan. Altså en balanceret proces imellem kvantitet og kvalitet. For at udvikle en fodboldspiller, er der 4 hovedområder, som de skal mestre i det færdige spil:

1: Kroppen (Motorik) (U5-U6-U7-U8-U9-U10)

2: Kroppen og bolden (Fodboldkoordination) (U5-U6-U7-U8-U9-U10)

3: Kroppen, bolden og medspillere (Forståelse) (U8-U9-U10)

Kan du også lide artiklen?

4: Kroppen, bolden, medspillere og modspillere (Fodboldforståelse) (U9-U10)

Så kort sagt lærer barnet at spille fodbold i stadie 3. For at nå stadie 3 skal der være et tilfredsstillende mestringsniveau i stadie 1 og 2.

K: Børnene skal mestre de 18 grundbevægelser, og spark er ikke en grundbevægelse! Her er KVANTITET en væsentlig faktor. Hvor tit bevæger barnet sig? Hvordan bevæger barnet sig (alsidighed)? Jo bedre barnets grovmotorik er, jo hurtigere kan de lære stadie 2.

KB: Her er det vigtigt at lære bolden at kende. Her er kvantitet også den væsentligste faktor, men kvalitet bliver også vigtig. Antallet af berøringer med bolden, for derigennem at opnå erfaringer med, hvad der sker med bolden, når den påvirkes. Kvalitet skal i denne sammenhæng forstås på den måde, at man skal opfordre børnene til at arbejde med begge ben, og man skal fejlrette, når de eksempelvis dribler i runde bevægelser. Dette ud fra devisen, det er lettere for børn at lære nyt, frem for at aflære vaner!

KBM: I dette stadie er der en påbegyndende fælles forståelse. Fra individuel mestring til fælles ekstase. Her er KVALITET et nøgleord. Hvis barnet ikke har kvalitet i stadie 1 og 2, vil det bruge uforholdsmæssigt meget energi på stadie 3, og et frafald vil være overhængende. En mestring af stadie 3 gør udviklingen af stadie 1 og 2 endnu mere progressiv, da meningen begynder at indfinde sig i børnenes hoveder. Hvorfor? Det giver afkast at løbe rigtigt, og den finte man har øvet virker pludselig i spillet, hvilket er alle børns drøm!

KBMM: Her er den komplette fodboldforståelse, hvor kvalitet og kvantitet går hånd i hånd. Paradokset i dette stadie er, at børn i denne alder i et trygt træningsmiljø virkeligt kan gå til hinanden, imens de i kamp bliver høflige og flinke, og ikke tør tackle. Arbejdet her går tilbage i træningen, hvor det er vigtigt at børnene får lov til at gå til hinanden på fair vis. Børnefodbold er, efter min mening lidt for pylret, hvor mødre stormer ind på banen ved det mindste. Ingen børn, jeg har arbejdet med, gør noget for at skade andre. Tværtimod opbygges robustheden ved at barnet selv får muligheden for lige at tjekke om kroppen virker igen, og barnet lærer om sin egne grænser, men endnu vigtigere, at det er i stand til selvstændigt at erfare kroppens og psykens grænser.

 

 

Spillerudvikling kollektivt

Hvordan sætter jeg holdene sammen, så alle får noget ud af det?

Igen er det vigtigt, at det kollektive, er afhængig af den individuelle udvikling. Generelt opereres der i FBU-regi med niveau-opdeling i ABC-niveau. Disse niveauer er tænkt som en måde, hvor spillerne sparres på et jævnbyrdigt niveau. Denne opdeling er til tider ekstremt misvisende, da den får forældre og andre interessenter til at måle udvikling i resultater, intet er mere forkert i børnefodbold.

Hvad kan vi så bruge niveauerne til i spillerudviklingen.

A-niveauet: Her er spillerne oppe imod børn, der mestrer kroppen og bolden og begyndende kollektivt spil. De træner typisk ca. 21 timer om ugen (fodboldrelevant). Al ting går meget hurtigere, og spillet er ofte præget af meget fysik. Så på dette niveau kan man se hvor spillerne er lige nu i forhold til punkt 1+2+3.

B-niveauet: Her er spillerne oppe imod børn der mestrer kroppen og bolden, men ikke det kollektive. De træner typisk ca. 12 timer om ugen (fodboldrelevant). Her er spillet typisk præget af tilfældighed, og tempoet i spillet er langsommere. Her vil man i højere grad kunne øve og udvikle på 1+2+3, og spillerne vil typisk kunne se resultatet af træningsøvelserne og spillestilen.

C-niveauet: Her er spillerne oppe imod børn, der svagt mestrer kroppen og bolden, endsige det kollektive. De træner typisk 6 timer om ugen (fodboldrelevant). Her er spillet ekstremt tilfældigt, og intensiteten i spillet er stærkt præget af koncentrationssvigt. Her anbefales, at der er en mere fleksibel holddeling, således der er ét eller to børn fra de andre kategorier med, således spillet struktureres, og de spillere der befinder sig på C-niveau udvikler 1+2+3 hurtigere. De spillere, der er med udvikler spilforståelse og lederskab.

Al progression i udvikling går fra langsom til hurtigt. Så niveauerne kan bruges evalueringsmæssigt således.

A-niveau: Hvor er mestringsniveauet i forhold 1+2+3 for den enkelte spiller?

B-niveau: Virker 1+2+3 i spillet?

C-niveau: Er den enkelte C-spiller i udvikling i forhold 1+2+3.

Vigtigst af alt er at kampene ses i et udviklingsmæssigt perspektiv.

Ex. Resultat 8-2 til modstanderen. 7 mål scoret af én mand. Vi har haft flest afleveringer og driblinger i kampen, vores mål er scoret som følge af sammenspil. Målmanden har kastet den ud til modstanderen 4 gange, da vi ikke vil sparke den op. Resultatet synes børnene ikke er sjovt, men ved at øve det samme, og lave fejl, vil vi nogle måneder senere vinde én sådan kamp.

 

Spillestil

Defineres i børnefodbolden som: Hvordan vil vi have børnene til at stå og løbe rigtigt i , men udvalgte spilsekvenser. Disse er:

  1. Igangsættelse fra egen målmand
  2. Igangsættelse fra modstander (midten og målmand)
  3. Løb for medspiller bredt før dybt
  4. Igangsættelse fra målmand

Hvordan man kan træne dette mere specifikt fremgår af den separate spillestil, som er blevet udarbejdet for hver årgang.

At arbejde med disse 4 punkter foregår hele året, men det anbefales, at der især arbejdes med spillestil 3 gange årligt hhv. i april, august og december/januar.

Som træner er det vigtigt, at grundstukturen gentages mange gange. Spillet skal afbrydes mange gange, og spillerne skal dirigeres på plads. Dette skal gøres med situationsfornemmelse, og kun i de perioder, hvor spillestilen øves. Spillet skal bare køre, når 1+2+3 er opfyldt.

Det tager mange år at lære børn spillestilen, og resultaterne vil i starten være svingende, da børnefodbold er meget præget af enkelte spillere, men kunsten er at få de individuelle skills frem i et kollektivt spil. Der er enkelte øvelser som fremmer spillestilen, og her anbefales især Horst Wein spillet.

For at kunne arbejde med spillestil og børn, så kræver det en grundig træning af børnenes motorik og boldkoordination, de vil bruge unødige mentale ressourcer i starten på at huske, hvor de skal stå, hvilket bevirker et mere statisk spil, der er langsommere og der forekommer flere fejl, som modstanderne scorer på. Men over tid vil disse processer blive automatiseret, og i samspil med den grundige individuelle opøvning, vil resultaterne også komme.

Nøgleordene i coachingen af børn og spillestil er tid, plads og mulighed. Hvor meget tid har jeg? Hvor meget plads skaber jeg for mig selv og andre? Hvilke muligheder har jeg? Hvordan skal jeg udnytte mulighederne?

 


Træning

Træning er det vigtigste element i børnenes udvikling og fastholdelse i fodboldmiljøet. Træningens indhold, hyppighed og gentagelse har den allerstørste betydning for glæden ved fodbold.

Hovedprincippet/målet ved træning er, at man som træner skal coache/vejlede på indholdet af øvelsen og ikke formen på den. Derfor anbefales det, at det samme træningspas gentages flere gange i træk, således udbyttet af træningen optimeres for det enkelte barn. I træningsøvelserne kan man se principperne for best practice, som kort fortalt er mere udbytte for udøveren for samme eller mindre indsats af træneren.

Doseringen af gentagelser af træningspas er afhængigt af børnenes læringstempo/alder. Generelt elsker børn gentagelser, og det er tit voksne, der har svært ved at opretholde gejsten. Børn der synes øvelserne er kedelige, er som oftest, fordi de har svært ved det, men her skal træneren ind med vis-forklar-vis metoden motivere og sætte en positiv forventning til barnet. Det er jo netop derfor man træner, og der er INGEN fodboldbevægelser der er for svære at lære, men læringstempoet og motivationen er forskelligt fra barn til barn.

Ved at have de samme øvelser optimerer børnenes mulighed for at mærke mestringen selv, hvilket er én af de vigtigste, hvis ikke den vigtigste i forsøget på at fastholde flest børn længst muligt i fodboldmiljøet

Synes godt om Assistenttræner på facebook!

Del artiklen