3 opvarmningsøvelser med bold

Opvarming i fodbold er “desværre” et tidskrævende, men nødvendig element som vi ikke må undlade.

Med “desværre” mener jeg at opvarmning ofte tager tid fra træningen – specielt hvis man ikke har mulighed for at varme op før ens reelle træningstid starter.

Jeg tænkte derfor for et stykke tid siden, om jeg ikke kunne gøre opvarmningen mere boldfokuseret, og derved få mere ud af opvarmningen – end blot “opvarming”.

Helt basalt handler opvarmning om få pulsen op, samt få noget varme ud i muskler og led, så kroppen kan præstere, og dette kan sagtens gøres med bold.

Jeg vil derfor give et eksempel på et opvarmningsprogram med bold, som nogle af jer forhåbentlig vil blive inspireret af.

1. løb med bold

Kan du også lide artiklen?

De første 5 minutters tid, løber spillerne samlet med en bold hver. Ingen afslutninger, pasninger eller andet. Blot løb for roligt at få kroppen igang. I de fem minutter sætter jeg de tre næste opvarmningsøvelser op.

2. Dribling, pasning & vending

Efterfølgende sætter jeg spillerne igang med nedenstående øvelse. Øvelsen startes med at gennemføres i et lavt tempo. Der skal en 6-8 spillere til hver bane, for at de konstant er igang.

  • Spiller 1 dribler igennem keglerne, og afleverer bolden til spiller 2.
  • Spiller 2 åbner op og tager bolden med rundt om frisparksfiguren (fokus på tyngdepunkt).
  • Spiller 2 afleverer bolden til spiller 3 (som starter sit løb fra rød kegle), og fortsætter sit løb fremad.
  • Spiller 3 afleverer tilbage til spiller 2, hvorefter spiller 2 afleverer bolden til spiller 3 igen.
  • Spiller 3 vender med bolden, og dribler ned mod første kegle. Her laver spiller 3 et cut, og gentager “cuttet” for de resterende kegler.

En ny spiller kan begynde at drible, hver gang spiller 1 har afleveret bolden til spiller 2.

Cuts kan selvfølgelig ændres.

 

opvarmning-med-bold-3

 

3. pasninger med bande

For at få flere pasninger på, går jeg over til den klassiske pasningsøvelser som utallige hold laver op til kamp. To rækker stilles op foran hinanden, og bolden spilles så frem og tilbage. For at øge antallet af pasninger, benytter jeg et bande-spil, som det ses på tegningen. Her er det vigtigt at banden åbner korrekt op i hoften samt har et lavt tyngdepunkt, for at kunne lave en korrekt aflevering. Der skal bruges mindst 5 spillere pr. spil, og øvelsen gennemføres med moderat tempo.

opvarmning-med-bold-2

 

4. Pasningsspil med spil på 3. mand

Hen mod slutningen af opvarmningen skal pulsen yderligere op, og vi kan derfor begynde at sætte lidt mere tempo på.

Jeg begynder derfor at arbejde med spil på 3. mand for at få et mere intensivt løb ind.
Spilleren med bolden afleverer til midt-spillerne i høje side, som afleverer til modsatte midt-spiller, som sender den i dybden. Imens løber spilleren der startede spillet, et løb med tendens til overlap, før der afleveres til modsatte kø.

Her er det vigtigt at de to spillere i midten har korrekt afstand (ikke for stor), samt at de følger banen i længderetningen (de må ikke blive stationære, men skal bevæge sig op og ned).

Der skal bruges mindst 5 spillere til denne øvelse, og øvelsen skal gennemføres i et højere tempo.
De to spillere i midten byttes løbende

opvarmning-med-bold-1

 

Vigtige pointer!

Husk på at det er opvarmning og ikke en pasningsøvelse. Undlad derfor at stoppe spillet, med mindre det er helt håbløst.

Hav alle banerne opstillet før du starter på første øvelse. Dermed er overgangen fra de forskellige øvelser flydende.

Hav nok baner af hver øvelse. Hvis spillerne skal bruge tid på at stå i kø, så bliver de kolde. Ca. 5 spillere pr. bane fungerer i ovenstående.

God opvarmning!

 

 

 

Synes godt om Assistenttræner på facebook!

Del artiklen