6-cone øvelsen: Variation 2

For snart et stykke tid siden lavede jeg et indlæg om 6-cone øvelsen, og synes det er blevet tid til at komme med endnu en variation.

6-cone øvelserne er fantastiske pasningsøvelser hvor du kan arbejde med pasninger, kombinationer, vinkler og korrekt positionering af spillerne. Der er specielt anvendelig til at arbejde med spillet omkring 6’eren og 10’eren.

Opsætning

Der opstilles 4 kegler i en firkant på ca. 15 x 25 meter (kan justeres). I midten af denne firkant placeres to kegler.

Bag hver af de fire ydre kegler placeres to spillere, mens der i midten placeres to andre spillere (gerne 6, 8 eller 10).

Udførsel:

Step 1

Bolden spilles op på den nærmeste af de to spillere i midten, der lægger bolden over mod modsatte kø.
Spillet startes i begge ender på samme tid.

6cone-drill-v2-1

Kan du også lide artiklen?

Step 2

Fra spilleren i modsatte kø, lægges bolden nu op på den anden af de to spillere i midten, der sender bolden ud til siden, så ham der startede spillet kan tage bolden med.

6cone-drill-v2-2

 

De to spillere i midten, bliver i midten, men kan løbende skiftes.

Alle de forreste spillere skifter til køen overfor.

Trænerens fokuspunkter:

  • Skabe områder ved bevægelse
  • Korrekte pasninger
  • Hurtig bevægelse fra 6/10 i midten.
  • Agere istedet for at reagere (Spillerne skal presse hinanden til at lave afleveringerne hurtigere)

Progression:

  • Maks antal sekunder det må tage.
  • Pres på 6’er / 10’er
  • Spillere der løber til modsatte kø uden bold, kan presse ham der får bolden fra 6/10.

 

Jeg håber at øvelsen kan bruges til at arbejde med hurtigere fodboldspil ude i de danske klubber.

 

 

Synes godt om Assistenttræner på facebook!

Del artiklen