Akut skadesbehandling af den forstuvede ankel

Forstuvede ankler er desværre noget vi ikke helt kan undgå til fodboldtræning og kamp, men vores efterfølgende håndtering af en forstuvet ankel, kan have stor betydning for hvor hurtigt en spiller er tilbage på træningsbanen.

En tommelfingerregel siger at man ved korrekt behandling kan forkorte en skadesperiode med 2/3, mens man med forkert behandling kan forlænge en skadesperiode op til tre gange.

Herunder kan du i punktform se hvordan du udfører akut skadeshandling af en forstuvet ankel:

  • Ro– Stop aktiviteten med det samme! Aflast foden 100%
  • Is– Nedkøling/kuldebehandling – Anbring en Ispose på det skadede område. Anbring IKKE isen direkte på huden, men brug en træningstrøje eller andet som underlag – Isen skal være på 10 – 30 minutter.
  • Compression– Anlæg et kompressionsbind på den forstuvede ankel.
  • Elevation– Hæv foden over hjertehøjde for at undgå at foden hæver yderligere. Her kan I f.eks. bruge jeres lægetaske.
  • Mobilisering– Så snart smerten har fortaget sig, anbefales det at foden bevæges og anvendes normalt.

Hvorfor RICEM i den akutte fase?

Når en fodboldskade opstår, og kroppen derved udsættes for et traume, vil skaden blive betegnet som akut de første 48 timer. Det er i disse 48 timer at der er risiko for at den blødning der er opstået ved skaden, kan sprede sig ud i det omkringliggende væv. Det er denne proces der forårsager hævelse omkring ledet, og derfor er det denne proces vi gerne vil undgå så meget som muligt.
Ved akutte skader / traumer frigiver de skadede celler i det pågældende område histamin. Når histamin frigives, vil der ske en udvidelse af blodårene i det pågældende område. Dette gør at blodårene og vævet bliver mere gennemtrængelige, hvilket medfører at hvide blodlegemer (kroppens forsvarsceller) og plasma (får blodet til at størkne), nemmere og hurtigere kan trænge ud gennem de udvidede blodårer og derved ind i det skadede vævsområde – også kaldet inflammationsprocessen.

Denne proces er skabt for at hjælpe kroppen med at heles efter et traume, men ofte reagerer kroppen kraftigere end nødvendigt. For at forstå dette skal vi se på symptomerne for inflammation.

  • Rødme
  • Varme
  • Smerte
  • Hævelse
  • Nedsat funktion

Rødmen og varmen skyldes den øgede blodtilførsel til det skadede område. Hævelsen og den nedsatte funktion skyldes at en øget væskemængde bliver tilført området. Dette sker grundet den førnævnte gennemtrængelighed af årene.

Kan du også lide artiklen?

Smerten, hævelsen og den nedsatte funktion er set fra kroppens synspunkt utroligt smart, da det hæmmer den skadede person i at bruge det skadede område som f.eks. anklen. Dermed får kroppen fred og ro til at reparere området. Ulempen er dog at med denne ”passive” tilgang bliver leddet stift og de omkringliggende muskler slappe.

Vi er altså interesseret i at ophæve den nedsatte funktion så hurtigt som muligt, for at forkorte skades- og genoptræningsperioden. Dette kan gøres ved at begrænse inflammationen i området, og det er her at god førstehjælp er vigtigt.

Akut førstehjælps opgave er at:

Standse en evt. blødning i det skadede væv –> dæmpe inflammation -> mindske hævelsen –> mindske smerter –> afkorte den immobile fase = afkorte genoptræningsforløbet.

R – Rest (eller på dansk – Ro):
Første fase i førstehjælpen er at vi standser med den smertegivende aktivitet (Ro).

Skader hos fodboldspillere undervurderes desværre ofte, hvilket medfører forkert førstehjælp. Vi ved jo alle at der bare skal lidt vand på. Som nævnt tidligere sker der ved akutte skader (traumer) en tilstrømning af væske m.v. til det skadede område, og netop denne mængde væske er vi meget interesseret i at minimere – dette for at fremskynde helingsprocessen så meget som muligt.

Ved helt normalt hvile vil der i løbet af et minut strømme ca. 5 liter blod i årene omkring det skadede område. Denne mængde kan ved stor aktivitet stige helt op til 22 liter pr. minut. Jo mere blod, jo mere væske, og ved stor aktivitet kan der derfor komme mere væske i det skadede område, hvilket skaber hævelse.

I – Ice (eller på dansk – Is):
Under kategorien is går alt der ligges lokalt på huden med en temperatur på under 20 grader. F.eks. koldt vand, en pose frosne ærter, isterninger etc.  Er det man har valgt at bruge som “is” under -2 grader er det meget vigtigt at det isoleres fra huden for at undgå frostskader. Engangsisposer som langt de fleste benytter, har en temperatur på ca. 5 plusgrader, og kan derfor påføres uden isolering.

C – Compression (kompression)
Kompression benyttes til at begrænse mængden af tilstrømmende væske til området med skaden. Det anbefales klart at der bruges en elastisk forbinding. Vær altid opmærksom på om forbindingen er lagt for stramt, for ikke at afskære blodtilførslen til området.

E – Elevation
Elevation benyttes til at gøre det sværere for blod at nå det skadede område på kroppen. Hæv det skadede område over hjerte højde – f.eks. ved at lægge den forstuvede ankel på en lægetaske.

M – Mobilisation
Den sidste den af førstehjælpen er mobilisering. Dette er kun relevant ved skader i led, da det ved bløddelsskader (skader i f.eks. hud), kun øger blodtilførelsen.

Mobiliseringen skal foretages skal udføres i de intervaller hvor der ikke er anlagt is, og skal foretages i det omfang hvor den er smertefri. Det må altså ikke give store smerte at gennemføre mobilisering.

For at få den fulde effekt af R.I.C.E.M skal behandlingen udføres behandlingen 4-6 gange i døgnet, i de 48 timer efter skaden.

Læs mere om forstuvede ankler og behandling på forstuvet-ankel.dk

Synes godt om Assistenttræner på facebook!

Del artiklen