Trick til tekniktræning

Der er ingen tvivl om at teknisk træning før børn er ekstremt vigtigt for at de fremadrettet kan bygge på deres fodboldspil.

Indøvning af pasninger, vendinger, cuts, retningsbestemt tæmninger m.v. er helt basale færdigheder som skal indøves igen og igen.

Ofte synes jeg dog at tekniktræning kan blive meget statisk, hvor børnene står på samme sted hele tiden, og derfor måske kan miste lidt motivation.

Jeg plejer derfor altid at lave teknisk træning efter nedenstående skabelon:

tricks-til-tekniktraening

Opsætningen er ganske simpel. Spilleren placeres mellem 3 x 2 kegler med tilpas afstand i både bredde og længden.

Kan du også lide artiklen?

Mellem de to midterste kegler, udfører spilleren den tekniske del der er fokus på som f.eks. træk med fodsål, tå på bold, fodsål på bold etc.

Når den enkelte øvelse er færdig, dribler spillerne så uden om f.eks. venstre kegle, og tilbage ind i midten hvor næste øvelse udføres.. Næste gang dribler spillerne så uden om højre kegle.

Med ovenstående setup kan der f.eks. også øves cuts etc, når de når baglinjen.

Der er ikke meget fodboldfagligt  i indlægget, men blot et enkelt trick hvis andre fodboldtrænere også synes det kan blive lidt for statisk, at børnene står i en rundkreds med træneren i midten.

God træning!

Synes godt om Assistenttræner på facebook!

Del artiklen