Schalke pasningsøvelse

Med denne træningsøvelse som bl.a. benyttes af FC Schalke 04, kan du arbejde med pasninger, bevægelse og hurtige kombinationer hos dine fodboldspillere.

Øvelsen minder meget om den klassiske Y-øvelse, men har flere pasninger og kombinationer inkorporeret.

 Opsætning

Skabelonøvelsen sættes op som vist på billedet. Størrelse varierer af niveau, men en 20 x 30 m er passende.

Der skal bruges 8 spillere. To spillere bag hver af “start”-keglerne, to spillere i midten og to spillere på kanten.

schalke-pasnings-ovelse-setup

Udførsel

Øvelsen spilles fra start-kegle (spiller A), og tilbage til startkegle, før runden er overstået. Der spilles altså både frem og tilbage.

Kan du også lide artiklen?

Jeg har delt øvelsen op i to steps. Step 1 er spillet frem, mens step 2 er spillet tilbage.

Step 1

A spiller til B som lægger bolden af.
Herefter spilles bolden bred til spiller C, der lægger bolden tilbage ind i midten til B. B spiller frem i banen til D som lægger bolden af til C der kommer i et løb.

I step 1 rokeres spiller A til spillers B’s position, og spiller B til spiller C’s position (Spiller C rokere bag modsatte kø)

schalke-pasnings-ovelse-1

 

Step 2

Step 2 er præcis samme step som step 1. Spilmønstret og kombinationer er de samme. Læg dog mærke til at spiller D og F endnu ikke har rokeret – men at spiller A, B og C har. Der rokeres altså kun i den ende, hvor bolden spilles op fra.

schalke-pasnings-ovelse-2

Fokuspunkter

  • Præcis afleveringer
  • Korrekt kropsplacering
  • Hastighed i afleveringer
  • Hurtige ryk
  • Tempo i spillet
  • Agere for at presse hinanden til at spille hurtigere

Progression

  • Større / mindre bane
  • Spiller B / D kan vende med bolden og spille den bredt
  • Maks tid på spillet

Du kan i toppen finde en video af øvelsen.
God træning!

 

 

 

Synes godt om Assistenttræner på facebook!

Del artiklen