FIFA 11+ opvarmningsprogram

Har vi som fodboldtrænere nok fokus på korrekt opvarmning inden træning, eller accepterer vi at spillerne, som det første, fatter en bold og begynder at skyde på mål?

Jeg er af den helt klare holdning at opvarmning er yderst nødvendigt og vigtigt for spillere.

Først og fremmest kan det være med til at cleare hjernen inden man skal igang med træningen, dernæst er det hamrende vigtigt at få pulsen og og få noget varme ud i musklerne, inden spiller skal ud og præstere, og slutteligt så er det en oplagt mulighed til at lave skadesforebyggende træning.

Til opvarmning og skadesforebyggende træning gør jeg brug af træningsprogrammet FIFA 11+, som jeg gerne vil give jer en introduktion til, samt anbefale.

FIFA 11+ beskrives således:

11+ er et komplet opvarmningsprogram for at reducere skader blandt mandlige og kvindelige fodboldspillere i alderen 14 år og ældre. Programmet blev udviklet af en international ekspertgruppe og dens effektivitet er blevet bevist i en videnskabelig undersøgelse. Hold, der udførte 11+ mindst to gange om ugen havde 30 – 50% færre skader blandt spillere.

Kan du også lide artiklen?

 

Opvarmningsprogrammet tager udgangspunkt i tre dele.

  1. Løbeøvelser | 8 minutter
    Løb med forskellige øvelser for at varme kroppen op.
  2. Styrke / Springtræning / Balance | 10 minutter
    Styrketræning for at styrken “core”, samt øvelser for at træne balance og spring
  1. Løbeøvelser | 2 minutter
    To minutters løbeøvelser for at få pulsen op

Opsætningen af øvelserne kan ses i nedenstående figur.

FIFA11 +

På FIFA 11+’s hjemmeside http://www.f-marc.com/11plus kan du se video om alle øvelser, samt downloade filer m.v. du kan medbringe på banen.

Synes godt om Assistenttræner på facebook!

Del artiklen