Man U standardkombination v. Liverpool

Hvis I i sidste weekend også sad klistret til skærmen for at se Manchester United mod Liverpool, så har I en idé om hvilken situation jeg i mit første indlæg her på siden vil “analysere”, nemlig Manchester Uniteds mål til 1-0, som blev scoret af Daley Blind efter en standardsituation på venstre kant af feltet.

Jeg vil i dette indlæg blot fremvise standardsituationen, give mit syn på hvorfor det fungerede m.v. for at give noget inspiration – det kan jo være at denne kombination sikrer dig et mål i næste kamp.

Opstilling af dødbolden

man-u-frispark-1

 

Manchester United har både Mata og Young klar til at sparke, og bolden kan derfor både kommer indadskruet mod mål (fra Young) eller udadskruet fra Mata. Manchester United har fordelt bagerst i feltet 4 spillere stående + Fellani inde blandt Liverpools kædeformation. Fellanis opgave er at trække Liverpools forsvarsspillere så tæt på egen baglinje som muligt, samt få det til at virke som en “farlig” situation inde omkring målet.

Kan du også lide artiklen?

De fire Manchesterspillere fordelt i feltet har til opgave at søge mod det lille felt, for at skabe et frit område bag sig.

I første step faker Young at han skal tage frisparket ved at løbe til bolden. I samme moment trækker de fire spillere fordelt i feltet frem mod det lille felt, og trykker Liverpools forsvar sammen. I dette moment forventes det at bolden kommer indadskruet fra Young.

I Liverpools blinde vinkel befinder Blind sig, og virker i første omgang til blot at skulle agere “restforsvar”.

I det der skabes et stort rum på kanten af feltet, trækker Blind frem, Mata slår en flad hård aflevering, som Blind med venstrebenet kan placere i netmaskerne.

man-u-frispark-2

Så, hvorfor lykkedes det?

Den primære årsag til at det lykkedes, er at Manchester United formår at trykke Liverpools forsvar helt sammen, og at Liverpool først opdager “planen” da det er forsent.
Her har det været vigtigt for Manchester United at have to “frisparksskytter”, hvor den ene kan sparke indadskruet, mens den anden kan sparke udadskruet.

Yderligere, er Manchester Uniteds løb vigtige. Ved at “vise” at bolden kommer tæt på mål, vil Liverpools forsvar placerer sig tæt på mål i en zone-formation, for at kunne cleare bolden. Afstanden fra Liverpool og til Blind er derfor afgørende.

 

Dette var en meget simpel “analyse” af målet. Jeg håber I kan bruge kombinationen i jeres næste kamp!

Synes godt om Assistenttræner på facebook!

Del artiklen