Træningsøvelse: Løb bag forsvaret

Denne træningsøvelse er særligt relevant for fodboldtrænere der ønsker at kunne angribe bredt og dybt med sit hold i kampene, og derved konstant sætte modstanderen i dilemmaer.

Opsætning

Opstil et spilområde i passende størrelse. Jeg har undladt at gøre det i fuld bredde, da jeg gerne vil fremtvinge at de angribene spillere har nogle “kanaler” de kan løbe og angribe i.

Spilområdet markeres gerne med “stænger”.

Det angribene hold må gerne spille bag om egen del af spilområdet – i tilfælde af f.eks. højt pres. Det forsvarene hold må IKKE trække offside linjen længere tilbage end spilområdet.

angrib-bag-om-modstanderen

Kan du også lide artiklen?

Instruktioner

Bolden startes altid hos det angribende hold der gerne skal spille sig frem til et “killerpass” i dybden bag om modstanderens forsvar. Her er der to ting der er vigtige at instruere spillerne i:

  1. Der skal spilles roligt med hurtigt i den opbyggende fase, for at sprede modstanderen og skabe åbne løbebaner
  2. De angribende spillere skal konstant true modstanderen i dybden ved at lave “falske løb”. Dette bliver brugbart i kampene.
  3. Der skal lægges vægt på at mindst tre spillere skal deltage i angrebsspillet, så snart bolden er blevet spillet bag om forsvaret

Progressioner

Der kan med fordel indsættes en ekstra forsvarende spiller (der ligger foran bagkæden), og samtidig en ekstra angribende spiller.

Hvis forsvarsspillet bliver for “statisk”, så kan der med fordel indsættes en omstillingsmål, de forsvarende spillere kan angribe såfremt de erobrer bolden. Dette træner også genpres hos det angribende hold.

 

 

 

Synes godt om Assistenttræner på facebook!

Del artiklen