To øvelser med fokus på timing i løb

At kunne time en pasning og et løb kan have stor betydning i fodboldkampene og kan give dit hold en fordel. Hvis løbet og afleveringen er timet korrekt, kan det skabe nye rum, undgå offside, fange modstanderen m.v.

Der er mange måder hvorpå man kan træne timing i sit holds løb. Dette kan både ske i faste skabelon-øvelser og i mere åbne spil. I det følgende vil der gives et eksempel på to træningsøvelser med fokus på timing i pasning og løb.

Træningsøvelse 1

Banen stilles op som vist på billedet med en længde på ca. 20 meter og en bredde på ca. 10 meter (juster efter spillerne).
Spiller A bevæger sig ned mod en af de to ”porte” i sin ende og gør klar til at modtage bolden fra spiller B. Når spiller B har afleveret bolden til spiller A, vender spiller A med bolden, og gør klar til at slå en diagonal aflevering ned mod den skråt modsatte port.
Herfra skal spiller C time sit løb, så han modtager bolden lige bag ”porten” og kan tage bolden med i fart fremad.

timing-i-løb-1

Fokuspunkter
Spilleren skal modtage bolden i det øjeblik den når igennem porten. Hverken før eller efter. Hvis spilleren bevæger sig til porten for hurtigt vil han/hun skulle vente på bolden, og hvis spilleren bevæger sig for langsomt vil han/hun ikke nå at få fat i bolden, eller vil blive nød til at bevæge sig længere væk fra porten for at få fat i bolden.
Spiller A vælger selv om han/hun bevæger sig til højre eller venstre port.

Træningsøvelse 2

Opstil banen som vist i størrelsen 25×30 meter og del to hold af fire personer med en joker.
I hver ende skal der være to åbne porte (mål kan ikke bruges da der skal kunne spilles igennem).
Der spilles frit spil i firkanten, med det formål at slå en bold igennem en port som modtages af en medspiller på den anden side. Der tælles point hver kan bolden modtages.
Her er det igen vigtigt at spillerne timer sit løb. Hvis spilleren står og venter på bolden vil det ikke tælle for point, og hvis spilleren kommer for langsomt vil bolden være for langt væk fra porten, hvilket heller ikke vil give point.

Kan du også lide artiklen?

timing-i-løb-2

Fokuspunkter
Begge hold kan angribe alle fire porte.
Det boldbesiddende hold skal forsøge at flytte rundt på modstanderen for at åbne rum som bolden kan slås i.
Spillerne skal ofte forsøge at søge ”bagrummet” bag portene, selvom de måske ikke modtager bolden. Dette vil nemlig muligvis trække en modstander med i løbet, hvilket kan åbne andre rum.

Banernes størrelse kan justeres alt efter hvor lange pasninger du vil arbejde med.

Synes godt om Assistenttræner på facebook!

Del artiklen