Video og øvelse: Træn de dybe stikninger

De dybe stikninger kan være afgørende i fodboldkampe, for at spille en medspiller fri i dybden bag modstanderens forsvar, og derved skabe farlige angrebssituationer.

Den følgende fodboldøvelse giver et rigtig fint format til at træne dine spillere i at lave dybe præcise afleveringer, og time det med en medspiller løb. Det er dog vigtigt at instruere spillerne i at der skal spilles med stor tålmodighed, da både boldholderen og medspillerne skal være i den bedst mulige position før den afgørende stikning kan leveres. Øvelsen fokuserer derfor på at arbejde med de to vigtigste dele:

  1. Holde fast i bolden indtil muligheden byder sig (Have stor tålmodighed)
  2. Bevæge sig for at rykke rundt på modstanderen og åbne op for rum

 

Opsætning

  • Opstil en firkant på ca. 35 x 35 meter, med to 5 meter zoner i hver ende.
  • To hold af fire spillere.
  • Tre spillere i midten, og en spiller bag egen baglinje.

Udførsel

  • De fire røde spillere skal forsøge at spille sig frem til muligheden for at lave en dyb stikning ned i den markerede zone i modsatte ende.
  • Der spilles med offside i bagzonen, og spillerne må derfor ikke stå i zonen og modtage bolden
  • De spiller fire mod tre
  • Spilleren bag baglinjen må spilles på alle tidspunkter
  • Spilleren bag baglinjen måde drible frem i banen, såfremt en anden medspiller går ned og tager hans plads

Fokuspunkter

  • Det angribende hold skal spille med stor tålmodighed og vente på at muligheden giver sig
  • Det angribende hold skal hele tiden forsøge at flytte rundt på modstanderen ved at bevæge sig både i bredde- og længderetningen
  • Stikningen skal være hård og præcis og modtages af et aggressivt løb.

Videreudvikling af øvelsen

  • Hvis spillerne laver stikningen for højt på banen, kan der indføres en regel om at afleveringen skal ske fra egen banehalvdel
  • Afhængigt af niveau, kan ”sweeperen” bag mål få lov til at lægge takle bolden i zonen – dette gør det sværere og mere krævende at lave afleveringen
  • Der kan indføres tre små mål som der skal score i fra endzonen

 

Hvis du lærer bedst ved video, så har jeg fundet denne fra four four two performance der minder meget om øvelsen

Kan du også lide artiklen?

Synes godt om Assistenttræner på facebook!

Del artiklen