6v4(+2) angrebstræning med omstilling

Beskrivelse

Oplagt træningsøvelse til brug i forbindelse med angrebstræning. Med denne øvelse har du fokus på bevægelse, timing af løb, afslutninger på mål, og hurtige omstillinger ved bolderobring.

Derfor skal du bruge øvelsen

Du skal bruge øvelse for at skabe

Du skal bruge

  • 12 spillere + 1 målmand
  • Halv bane
  • 6 veste
  • Bolde

Udførsel

Opstil en bagkæde bestående af to backs og to centrale backs. På det angribende hold angribes der i 4-2, med 4 midtbanespillere og to angribere. Bolden sættes i gang til det angribende hold.

Det angribende hold spiller med stor tålmodighed, og skal prøve at skabe ubalance i forsvaret, bl.a. ved modløb fra angriberne, eller dybdeløb fra angriberne. Når bolden er spillet op på en angriber og lagt af, må der laves gennembrud. Enten gennem firekæden, eller over kanterne. Erobrer forsvarspillerne eller målmanden bolden, spilles der op på det forsvarende holds to offensive spillere, og der gives point.
Hvis de to offensive spillere bliver for stillestående, kan reglerne laves om, således at en af dem må gå med i pres.

Før du udfører øvelsen, skal du have tænkt over hvilke løb du gerne vil have dine angribere til at tage, så snart vi går ind i angrebsfasen. Skal de krydse hinanden, løbe på fjerne side af midtstopperen etc.
Dette er vigtigt for at kunne guide dine angribende spillere.

Fokuspunkter

  • Hurtig boldomgang hos det angribende hold
  • Hurtige ryk fra angriberne, for at trække en forsvarsspiller med sig og åbne rum.
  • Korrekt løb fra angriberne, når vi går i angrebsfasen.

Progressioner

  • Der må afsluttes udefra, uden bolden er lagt op på angriber (Forsvarkæden kan ikke blive ved med at bakke)
  • Placer en forsvarende 6’er.
  • Lad det forsvarende holds to offensive spillere deltage i presset bagfra, for at stresse de angribende spillere.