Skab overtal på midten med CB

Med denne træningsøvelse har du  fokus på at skabe overtal på midten ved at lade vores centrale backs bryde bagkæden og drive bolden frem i banen.

Derfor skal du bruge øvelsen

At lade en central back drive bolden frem kan bl.a. være yderst effektivt for at skabe overtal, flytte rundt på modstanderen og igangsætte et angreb.

Du skal bruge

  • 4 kegler
  • 10 spillere
  • Bolde
  • Evt. mål & målmand.

Udførsel

Opstil en firkant på ca. 30 x 40 meter og del to hold af fire spillere. Lad evt. dine midtbanespiller udgøre de to hold.
Uden for firkanten er der to centrale backs i den ene ende (Gul). Der er ingen spillere i modstatte ende

De to centrale backs (Gul) uden for firkanten spiller bolden rundt, og må gerne lave stikpasninger ind i firkanten for efterfølgende at få bolden tilbage.

Når timingen er rigtig dribler den boldbesiddende centrale back ind i firkanten og bryder derved sin egen kæde. Herved skabes en 5v4 situation på midtbanen, og blå skal nu udnytte dette overtal for at spille gennem midtbanen og ned bag firkanten.

Erobrer det forsvarende hold bolden, spiller de bolden rundt i firkanten. Hvis de får 5 afleveringer bytter de to hold.
Generobres bolden af blå spilles den ned til CB igen og spillet starter forfra.

Progressioner

  • Tilføj mål og målmand i modsatte ende for at skabe en angrebssituation.