Beskrivelse
Der opstilles en bane med to endezoner og en midterzone. I midterzonen spilles der 3v3. I endezonen står der en target-spiller fra hvert hold. Bag hver endezone placeres der to små mål.
Der spilles normal possession fodbold i kortere intervaller af f.eks. 3 minutters varighed. Spillers skal nu forsøge at score ved at bruge deres target-spiller.
Derfor skal du bruge øvelsen
For at vende dine midtbanespillere til at spille bolden i fødderne på en angriber for at skabe overtal, og for at komme frem til afslutninger.
Du skal bruge
- To hold af 5
- 4 mål
- Markeringskegler
- Bolde
Udførsel
Opstil en firkant på 20 x 15 meter, og inddel den i tre zoner på hhv. 5 meter, 10 meter, og 5 meter. Placer to mål bag hver endezone
I hver af endezonerne spilles der 1v1, og de andre spillere må derfor ikke betræde zonen, medmindre det er i forbindelse med afslutning på mål. I midterzonen spilles der 3v3.
Det boldbesiddende hold skal forsøge at blive i boldbesiddelse og score ved at gøre brug af de to target-spillere til at skabe overtal. Erobres bolden, forsætter spillet med det andet hold i boldbesiddelse.
Der må kun scores efter at bolden er blevet spillet op på target-spilleren. Både target-spilleren og de tre i midterzonen må score.
Fokuspunkter
- Turde spille bolden i fødderne på en angriber – også selvom denne er under pres.
- Hurtig boldomgang og bevægelse
Progressioner
- Tilføj joker så der spilles 3v3+1.
- Tilføj mål, så der må scores efter at bolden er spillet op på targetspilleren