4v2 + 4v2 med porte

Her spilles der 4v2 i to zoner med fokus på at flytte bolden rundt og hele tiden åbne nye områder. Banen er inddelt i to zoner, og den må kun spilles fra den ene zone til den anden ved at spille bolden igennem de to markerede “mål”.

Derfor skal du bruge øvelsen

Du skal bruge øvelsen for at træne boldbesiddelse, hurtige kombinationer og at få flyttet bolden til nye områder.

Du skal bruge

  • 12 spillere
    • Inddelt i 8 og 4
  • 4 stænger / kegler
  • Bolde

Udførsel

Opstil en bane på ca. 20 x 25 meter og inddel banen i to zoner. Placer et keglemål i hver side.

Spillerne inddeles i 2 x 4v2 og placeres i hver zone.
De to hold af fire spiller sammen, mens de to hold af to forsvarer.

Formålet er at blive i boldbesiddelse, men flytte bolden fra zone til zone. Bolden må kun skifte zone hvis den spilles igennem et keglemål.

Der spilles i korte intervaller i et højt tempo, og så byttes de fire i midten.

Fokuspunkter

  • Hurtige kombinationer
  • Spillerne skal hele tiden skal vinkler
  • Spillerne skal fokusere på at gøre spillet bredt
  • Spillerne skal hele tiden søge åbne områder – også når bolden er i modsatte zone.

Progressioner

  • Alle spillere i zonen skal have en boldberøringer før den må skifte zone
  • Spil med max 1 eller 2 boldberøringer.
  • Der byttes efter X antal erobringer. Derved får de forsvarende spillere ekstra motivation for at erobre bolden.