Beskrivelse
Dette possesionspil er ideelt til at træne dit fodboldhold i hurtig boldomgang at få flyttet spillet til et nyt område. Træningsøvelsen kan bruges til mange forskellige årgange, og giver hurtige fremskridt. Øvelsen skaber yderligere både 2v1 og 3v1 situaioner der tvinger dine spillere til at tage beslutninger.
Derfor skal du bruge øvelsen
Du skal bruge denne træningsøvelse hvis du ønsker at arbejde med at få flyttet bolden rundt til nye områder.
Du skal bruge
- 8 kegler
- 3 veste
- 7 spillere
- Bolde
Udførsel
Der laves tre zoner af ca. 15×15 meter (varier efter spillernes alder & niveau). Der spilles 4v3 men med en forsvarende spiller låst i hver zone.
De tre angribende spillere i den første zone skal udføre mindst 3 afleveringer før de kan spille ind i zone 2. Kun to af de tre spillere må angribe zone 2, og der opstår derved en 2v1 situation. Deres fokus er at få spillet bolden ned i bagerste zone, enten ved en direkte aflevering eller ved at spille hinanden. Der skal være boldberøring i den midterste zone. Bolden må derfor ikke slås direkte fra zone 1 til zone 3.
Når bolden bliver spillet ned i bagerste zone etablere de tre spillere spillet i 3v1 situationen før de igen angriber midterzonen med to spillere.
Hvis bolden erobres af rød, er der frit spil i alle zoner indtil blå igen erobrer bolden og etablerer spillet i en af endezonerne (3v1).
Fokuspunkter
- Det angribende hold skal time deres pasninger og løb
- Det forsvarende hold skal kommunikere i forhold til hvor presset skal lægges (selvom de er i tre forskellige zoner)
Progressioner
- Der kan sættes en ekstra forsvarsspiller ind i midterzonen, og derved skabe en 2v2 situation.