Der arbejdes med at igangsætte bolden fra målmanden, og spille sig ud af et højt pres i eget felt.
Derfor skal du bruge øvelsen
Du skal bruge denne træningsøvelse, for at gøre dine forsvarsspillere mere sikre i deres opbygningsspil tæt på eget mål.
Du skal bruge
- 8 spillere (inkl. målmand)
- Bolde
- Kegler
Udførsel
Spillerne deles op i to forsvarsspillere, to midtbanespillere / angribere, og tre angribere. Der spilles i feltets bredde, og feltets længde + ca. 10 meter.
De to forsvarsspillere placeres i feltet, og de to midtbanespillere / angribere placeres længst fra mål. Disse fire spillere (5 inkl. målmanden) er det opbyggende hold.
På kanten af feltet og ved siden af målet placeres de resterende 3 angribere. Dette er det angribende hold.
Målmanden sætter bolden i gang til en af de to røde forsvarsspillere i målfeltet. Så snart bolden er sat i gang, må de tre blå angribere løbe ind i feltet og forsøge at erobre bolden. Efter i gangsætningen fra målmanden – og under højt pres fra de tre blå spillere – skal rød nu forsøge at få spillet bolden op på en af de to røde spillere der står uden for zonen.
Lykkedes dette, må rød angribe målet, og blå skal forsvare.
Hvis de tre blå angribere erobre bolden i feltet, må de angribe mod mål.
Fokuspunkter
- Kommunikation
- Bevægelse fra både forsvarsspillerne i feltet, og de to røde uden for feltet.
- Ro på bolden
- Førsteberøringer