Sideforskydning i 3-zoners åbent spil

I dette åbne taktiske spil arbejder vi med hurtige sideforskydninger for at forhindre modstanderen i at danne overtal på kanterne.

Derfor skal du bruge øvelsen

Du skal bruge træningsøvelsen for at forbedre dit holds sideforskydninger. Øvelsen er specielt god til at træne dine forsvars- og midtbanespillere i hvordan de skal bevæge sig når modstanderen flytter bolden til modsatte kant, og forsøger at angribe.

Du skal bruge

  • 17 spillere
    • 1 angribende hold på 9 spillere
    • 1 forsvarende hold på 8 spillere
  • 2 små mål
  • Bolde
  • Kegler til markering

Udførsel

Opstil et område på ca. 45 x 60 meter og inddel det i tre lige store zoner af 15 x 60 meter.

Opstil de to hold – brug evt. dit holds opstilling, så du træner positionsrelevant.

Rød skal forsøge at score i de to små mål, ved at angribe over kanterne. Eneste regel for sort er at de kun må være i to zoner på samme tid.
Dette gør at hele holdet bliver nødt til sideforskyde samlet for at kunne lægge pres på modsatte kant.

Arbejd specifikt med hvordan dine spillere skal bevæge sig når de sideforskyder.

Erobrer blåt hold bolden, skal de spille 5 afleveringer – og herefter starter spillet forsvar.

Fokuspunkter

  • Spillerne skal hele tiden være klar på at sideforskyde, og sideforskyde i et højt tempo
  • Det forsvarende hold (blå) skal forsøge at tvinge rød til at bruge så mange pasninger som muligt i deres sideskift
  • Blåt hold skal hele tiden være i kommunikation

Progressioner

  • Tilføj flere eller færre spillere
  • Brug hele banens bredde og tilføj 11-mandsmål som skal forsvares.
  • Opstil omstillingsmål til blåt hold