Angreb fra kant med 1-2 kombination med angriberen

I denne angrebsøvelse arbejder vi med at angribe over kanten og bruge vores angriber til en hurtig 1-2 kombination, samt til at åbne et område foran mål.

Derfor skal du bruge øvelsen

Du skal bruge øvelsen for at forbedre dit angrebsspil over kanten, og træne helt basale angrebsmønste hos dine spillere.

Du skal bruge

  • Gerne mindst 5 spillere
  • 1 målmand
  • 1 mål
  • ca. 1/3 bane
  • Kegler / stænger til markering

Udførsel

Bolden sættes i gang fra midten og spilles ud på vores kantspiller, der i højt tempo dribler diagonalt ind mod mål.

Når spilleren nærmer sig forreste stolpe, sætter vores angriber gang i et aggressivt løb mod boldholderen, der laves en 1-2 kombination, og spilleren afslutter i det område angriberen har åbnet.

Denne øvelse kan trænes fra begge sider.

Der kan evt. rokeres hvis alle spillerne skal igennem alle positioner.

Fokuspunkter

  • Kantspillerens dribling skal forgå i tempo
  • Angriberens modløb skal være så aggressivt at det trækker en forsvarsspiller med ham
  • 1-2 kombinationen skal være kontrolleret, og bolden skal lægge således at kantspilleren kan afslutte første gang

Progressioner

  • Sæt forsvarsspiller i ryggen på angriberen
    • Her kan reglerne evt. laves om, så angriberen gerne selv må tage bolden med og afslutte. Derved sættes forsvarsspilleren i et dilemma, og øvelsen bliver ikke så planlagt.