I dette possesionspil spilles der i et stort overtal men med få berøringer. Der spilles 7v3 med 6 boldbesiddende spillere rundt langs kanten, og blot en enkelt i midten.
Derfor skal du bruge øvelsen
Brug øvelsen til at træne dine spillere i at positionere sig korrekt for at modtage bolden.
Du skal bruge
- 4 kegler
- 10 spillere
- Et hold af 7
- Et hold af 3
Udførsel
Opstil et område på ca. 20 x 20 meter
Opdel spillere i to hold bestående af tre forsvarende spillere, og 7 boldbesiddende spillere. 6 boldbesiddende spillere placerer sig langs kanten, og en enkelt er inde i midten. De seks spillere langs kanten må bevæge sig i hele firkanten, men skal som udgangspunkt søge mod kanterne for at holde firkanten åben.
Der spilles normalt possessionspil i 7v3. Det boldbesiddende hold har kun 2 berøringer, og skal derfor hele tiden bevæge sig for at åbne spilmuligheder. Disse bevægelser kan f.eks. ske ved at søge til nye områder som illustreret. Her vises det hvordan en spiller kan trække en modstander med sig, og derved åbne et nyt område.
Fokuspunkter
- Spillerne skal hele tiden bevæge sig for at skabe vinkler
- Den boldbesiddende spiller skal turde spille i tomme rum som medspillerne søger
- Spillet skal foregå i et højt tempo
Progressioner
- Spillerne har kun 1 berøring
- Spil 6v3
- Spillerne må ikke spille den kant de lige har fået bolden fra