Beskrivelse
Der spilles 4v4 + to målmænd på et område på ca. 25 x 30 meter opdelt i tre zoner. De to endezoner er presfri zoner, hvor målmanden ikke må presses. Fri possessionfodbold med den ene regel at målmanden skal have en boldberøring før der må scores.
Derfor skal du bruge øvelsen
Du skal bruge denne træningsøvelse for at træne dine spillere i hurtigt at flytte bolden fra et område til et andet, og derfra komme frem til afslutning.
Du skal bruge
- 8 markspillere og to målmænd
- 2 mål
- Kegler til markering
- Mange bolde
Udførsel
Opstil en bane på 25 x 30 meter og opdel den i 3 zoner af hhv. 5 meter, 15 meter, og 5 meter.
De to zoner på 5 meter er presfri zoner, hvor målmanden ikke må presses.
Bolden starter fra målmanden, og det angribende hold skal nu forsøge at score. Hvis der scores, får holdet lov til at starte igen fra egen målmand.
Hvis modstanderholdet erobrer bolden, så SKAL den spilles til egen målmand før der må scores. Derved tvinger vi spillerne til at træffe hurtige beslutninger, vi dygtiggør vores målmands tekniske færdigheder, og arbejder med hurtigt at skifte bolden fra et område til et nyt, for at kunne angribe i det nye område.
Fokuspunkter
- Målmanden skal hele tiden gøre sig spilbar
- Bolden skal flyttes hurtigt ved bolderobring. Gerne tilbage til målmanden på første aflevering.
Progressioner
- Der kan tilføjes en joker
- Der kan tilføjes flere spillere