2v2 interval med 4 bander

Her spilles der 2v2 på store mål i et højintenst spil med fire medspillere som bander. Spillerne arbejder i korte intervaller, men i et højt tempo, og skal forsøge at udnytte hurtige kombinationer til at score mål.

Derfor skal du bruge øvelsen

Højintense spil som dette træner dine spillere i at tænke hurtigt og afslutte fra flere vinkler, og er samtidig gode til at opbygge og vedligeholde spillernes form.

Du skal bruge

  • 14 spillere
    • 2 hold af 6
    • 2 målmænd
  • 2 mål
  • Markeringskegler
  • Masser af bolde

Udførsel

De to hold opstilles med 2 spillere centralt i firkanten, og fire spillere placeret i holdets angribende ende – to ved siden af målet og to på kanterne.
Boldene fordeles ved de to mål.

Det ene hold (blå) henter en bold ved eget mål, og skal nu angribe ned mod rød målmand. Her må rød forsvare med de to forsvarende spillere, mens blå må bruge alle fire bander. Kun de to i midten må score.

Hvis blå scorer, så henter de en ny bold bag efter mål og rokerer som vist på tegning 2.

Hvis blå brænder eller rød erobrer bolden, skal rød hente en bold bag eget mål, og blå rokerer på samme måde som rød. (De to i midten går bag mål, de to bag mål går på kanten, og de to på kanten går ind i firkanten og forsvarer.

Fokuspunkter

  • Spillet skal foregå i et højt tempo
  • De to spillere i midten skal hele tiden finde afslutningsmuligheder
  • Arbejd med offensive løb hos de to i midten
  • Kanterne skal hele tiden være klar til at deltage i spillet

Progressioner

  • Begræns antal berøringer pr. spiller
  • Begræns antal afleveringer der må laves før der skal scores