Pasningstrekant med kombinationsspil 1

Beskrivelse

Med denne træningsøvelse involverer du tre spillere på en gang, og træner både boldkontrol, pasninger, og kombinationer.

Derfor skal du bruge øvelsen

Du skal bruge denne øvelse hvis du vil forbedre kombinationsspillet på dit fodboldhold, samtidig med at du træner boldkontrol og afleveringer.  Træningsøvelsen er også enormt god til at træne tempoet i dine spilleres kombinationer.

Du skal bruge

  • 6 spillere (to på hver kegle)
  • 3 kegler
  • Et par bolde

Udførsel

  1. A afleverer bolden til B.
  2. B laver en pasning tilbage til A der har bevæget sig frem i banen.
  3. A åbner op i kroppen og tager bolden med mod højre og laver en pasning til C.
  4. C spiller første gang bolden tilbage til B og begynder at løbe i dybden.
  5. B løber mod bolden og lægger den dybt til C.

Pasningsøvelsen fortsætter i modsatte side.

A går bag i køen hos B, B går bag i køen hos C.

Fokuspunkter

  • Der skal spilles med hårde præcise afleveringer.
  • Spillerne skal flytte sig efter hver aflevering.
  • Spillerne skal agere og bevæge sig mod bolden for at presse tempoet op i kombinationsspillet.

Progressioner

  • A kan kun have 1 berøring når bolden modtages fra B.
  • Banen kan tilpasses i størrelse
  • Du kan som træner skrue op og ned for tempoet.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.